Hold dig opdateret på nye afgørelser ved hjælp af et RSS-feed

Man kan benytte et RSS-feed til at holde sig opdateret på nye afgørelser, der kommer på Domsdatabasen.

Hvad er et RSS-feed, og hvad kan man bruge det til?

RSS-feeds gør det let for dig at blive orienteret om de emner, der interesserer dig. Ved at sætte en RSS-læser op til automatisk at skanne websites med RSS-feeds, behøver du ikke selv at besøge siderne. Overskrift, sagsemner og link kommer direkte hjem til din computer.

På forsiden kan du se afgørelser fra Domsdatabasen sorteret i lister. Listerne kan være inddelt i fagområder eller embeder. Hvis du ønsker at holde dig opdateret om, hvilke domme der kommer på Domsdatabasen, kan du abonnere på disse lister.

Når du abonnerer på et RSS-feed, modtager du en besked hver gang, der er kommet nyt indhold i disse lister. Det kunne fx være en ny sag fra Højesteret. I beskeden vil der stå informationer om sagen, såsom sagsoverskrift og sagsemner. Der vil også være et direkte link til sagen.

Hvordan abonnerer man på et feed?

Du abonnerer på listerne ved at kopiere linket til listens RSS-feed. Du finder linket til et RSS-feed på RSS-ikonet på siden med lister på domsdatabasen.dk. Du kan også kopiere et RSS-link fra denne side ved et klikke på listerne nedenfor.

Når du har kopieret linket, kan du abonnere på listen ved at indsætte linket i din RSS-læser. Der findes gratis RSS-læsere frit tilgængeligt, og du vil også sandsynligvis kunne finde en RSS-læser i din e-mailklient fx i Outlook. Du afmelder opdateringer i det samme program, som du benytter til at oprette abonnementet.

Vil listerne på forsiden altid være de samme?

Forsidens lister med afgørelser kan ændre sig, hvis der opstår behov for at opdatere hjemmesiden. Hvis en liste er fjernet fra forsiden, kan du stadig se listen på hjemmesiden på linket nedenfor.

Du kan finde siden med alle lister ved at klikke på dette link

Hvis en liste er fjernet fra forsiden, eller måske endda slettet fra hjemmesiden, bliver dit abonnement ikke påvirket, og du vil stadig modtage opdateringer. Du skal selv manuelt afmelde dit abonnement.

Liste over tilgængelige RSS-feeds: